|
Denne hjemmeside beskriver reglerne for det udvidede frie sygehusvalg.
Der er indgået aftaler for det udvidede frie sygehusvalg i somatikken, den udvidede undersøgelses- og behandlingsret i børne- og ungdomspsykiatrien og behandlingsretten i (voksen) psykiatrien.
|
Vedrørende metal mod metal hofteproteser
Sundhedsstyrelsen opfordrer på deres hjemmeside bekymrede patienter til at henvende sig til embedslægen, hvis de er blevet hofteopereret med metal mod metal hofteproteser på et nu konkursramt privathospital. Så vil journalen fremfindes, udleveres og problematikker afklares.
|
Information vedrørende det udvidede frie sygehusvalg i somatikken
Patienter har ret til at vælge et privat tilbud, hvis ventetiden på sygehusbehandling i det offentlige overstiger en måned og der findes en aftale om denne behandling mellem Danske Regioner og en privat leverandør. Der kan læses om de enkelte aftaler, som Danske Regioner har indgået med private sygehuse og klinikker, om behandling indenfor somatikken under det udvidede frie sygehusvalg, ved at klikke ind på listen over privathospitaler under behandlingssteder til venstre på denne side.
Spørgsmål fra patienter vedr. henvisning til privathospitaler under det udvidede frie valg, skal rettes til et patientkontor i den region, man har bopæl i.
På patientkontorerne kan du få yderligere information om det udvidet frie sygehusvalg og retten til behandling i udlandet. Du kan også få vejledning og hjælp til at benytte disse muligheder.
Listen over patientkontorer kan findes her: http://sygehusvalg.dk/files.aspx?type=files&id=12620148
Udvidet ret til udredning og behandling indenfor børne- og ungdomspsykiatrien
Den 1. august 2008 trådte der nye regler i kraft på det børne- og ungdomspsykiatriske område. Reglerne betyder, at børn og unge under 19 år, der er henvist til udredning på et af regionernes sygehuse, kan vælge at blive undersøgt på et privatsygehus eller en privatklinik, hvis de skal vente mere end 2 måneder på deres undersøgelse i det offentlige.
Pr. 1. januar 2009 fik børn unge også ret til at vælge et privat behandlingstilbud, hvis de skal vente mere end 2 måneder i offentligt regi.
Danske Regioner har indgået aftaler med private sygehuse og klinikker om både udredning og behandling inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Der kan læses mere om de enkelte aftaler ved at klikke ind på listen med behandlingssteder til venstre på denne side.
Udvidet ret til behandling i (voksen)psykiatrien
Fra 1. januar 2010 trådte behandlingsret i kraft for behandling i voksenpsykiatrien. Danske Regioner har indgået aftaler med private sygehuse og klinikker om behandling inden for psykiatrien. Der kan læses mere om de enkelte aftaler ved at klikke ind på listen med behandlingssteder til venstre på denne side.
Information
Regionerne skal informere patienterne om deres ret til viderehenvisning til et privat tilbud. Der henvises i øvrigt til regionernes patientkontorer. Kontaktoplysningerne findes her:
http://sygehusvalg.dk/files.aspx?type=files&id=12620148
Private leverandører, der er interesserede i en kontrakt, kan kontakte Danske Regioner på sygehusvalg@regioner.dk.
For spørgsmål fra private leverandører kan Danske Regioner kontaktes på mail sygehusvalg@regioner.dk (eller på 35 29 82 40 i telefontiden: Mandag, onsdag og torsdag kl. 12.30 - 15.30 og tirsdag 13.00-15.00).
For yderligere spørgsmål kan Danske Regioner kontaktes på mail sygehusvalg@regioner.dk
|